Fjerritslev Gymnasium har udviklet sig til en nordjysk uddannelsescampus, idet der fra det nye skoleårs start i august 2011 er oprettet hele to nye uddannelser på gymnasiet, nemlig HF og HHX. Et nybyggeri i gymnasiets nordøstlige hjørne er samtidig taget i brug. Desuden er der mulighed for, at Fjerritslev Gymnasium bliver hjemsted for Jammerbugt Kommunes 10. Klassecenter Vest fra august 2012, hvorfor der allerede ligger planer klar for endnu en udvidelse af de fysiske rammer.
Fjerritslev Gymnasium lægger vægt på nøgleordene Faglighed – Fællesskab – Fremtid og har med sine ca. 400 elever de allerbedste betingelser for at give eleverne et trygt og overskueligt studiemiljø, hvor næsten alle kender alle. Tilmed ligger gymnasiet i et naturskønt område med masser af muligheder for udfoldelse i frisk luft.
Med et par års mellemrum har Fjerritslev Gymnasium i samarbejde med NORDJYSKE Medier Jammerbugt udsendt en profilavis, som fortæller om viften af studieretninger og de mange supplerende tilbud, som alt sammen skal medvirke til, at samtlige elever får det optimale udbytte af de to eller tre års gang på skolen.
Vi har udført følgende opgaver på profilaviserne
- Deltagelse i redaktionsmøder
- Interviews med elever og medarbejdere
- Portræt- og reportagefotografering
- Udarbejdelse, redigering og korrekturlæsning af tekst
- Kontakt til trykkeri i produktionsfasen
