Historien om en hædersmand

Af Ellen Amtoft Gregersen
Fotografier af Mattias Bodilsen

Han Herred Bogen 2008

Det var Andreas’ bedstefar, der søgte Strandridder-navnet hjem, da Andreas var barn. Familien hed indtil da Christensen, men blev på egnen kaldt »Straaner«, hvilket henviser til, at nogle af familien havde haft opsyn med visse strækninger af Jammerbugt-kysten. Dette opsyn foregik på hesteryg – deraf »ridder«.

Andreas Strandridder kom til verden på et husmandssted (nuværende Langvadvej 40) på kanten af den senere opvoksende Langvadbjerge Plantage og med udsigt over Tømmerby Fjord. I vuggegave fik han flere ting, som han udviklede og brugte i sit liv til glæde for mange og til berigelse for sig selv.

Forældrene var tilknyttet den grundtvigske frimenighed på Hannæs, som blev dannet sidst i 1800-tallet som en udløber af den åndelige vækkelse på egnen. Ved samme lejlighed blev der af frimenighedsmedlemmer begyndt en friskole i Tømmerby. Den fik hjemsted i et nybygget, lille og beskedent hus, som foruden skolestue rummede en lejlighed til lærerinden. Såvel skolebygningen som det tilhørende lille toiletskur kan i dag ses i Frøstrup Minilandsby i en miniatureudgave af den oprindelige form.

Som en helt naturlig ting gik Andreas og hans to brødre i friskolen gennem hele deres skoletid. Som 15-16-årig tjente Andreas hos sin moster og onkel på gården »Røjkjær« i Skjoldborg, Thy. Men han blev syg af lungehindebetændelse og var sengeliggende i sit hjem i Langvad fra grundlovsdag 1932 til 17. november samme år. Fire år senere var han i fem måneder indlagt på Silkeborg Sanatorium.

I Andreas’ hjem blev der sunget meget og spillet på violin. Hans bedstefar (farfar) var spillemand på egnen, og sammen med andre lokale mænd leverede han musik til mange fester og baller i nærmeste omegn. Den gamle Peder Strandridder var til dels selvlært, men havde dog som barn fået lidt undervisning af degnen i Vust, hvortil han gik med sin violin for at blive indviet i håndteringen af bue og strenge.

Peder Strandridder lærte dog også andet af degnen, nemlig at prente ligvers og sætte dem i ramme. Drengen var flittig og snild på fingrene, ikke mindst når det drejede sig om at forme i træ, og som ungt menneske blev hans aftenbestilling i hjemmet om vinteren at prente ligvers og indramme dem, og det tjente han to-tre kroner stykket ved.

Peder Strandridder spillede i livet igennem på violin efter gehør og sang meget. Da hans syn på de ældre dage tog meget af, lærte han sig mange salmer og sange udenad, så han også kunne synge, da han til sidst blev helt blind.

Bedstefaderen var på aftægt i Andreas’ hjem, og netop det med de udenadlærte sange og salmer prægede Andreas helt fra barndommen, for han og de to brødre skulle tit hjælpe bedstefaderen med at synge. Han husker også, at han og brødrene selv lavede meget af deres legetøj i træ – for eksempel heste, køer og fugle – og noget af det solgte de til andre børn. Tillige fremstillede brødrene selv både, som de sejlede i på kanalen rundt om Tømmerby Fjord.

Også Andreas’ far, Kresten Strandridder, spillede violin efter gehør og lavede alt muligt i træ ved siden af at drive landbrug. Som pensionist boede Kresten Strandridder i Frøstrup og fremstillede mange møller i miniformat.

Selv fik Andreas sin første violin allerede som barn. Den kostede 28 kroner, husker han. Senere fik han en ny og større til 75 kroner. Grundreglerne om violinspillet erhvervede han sig hjemme af faderen og bedstefaderen, og senere i opvæksten lærte han noder hos Valdemar Simonsen, Frøstrup, som var en dygtig violinist og desuden bælgede kværne (møllesten) for folk. Andreas mindes, at han også lærte en del ved samspil med andre unge drenge.

I dag hænger der to violiner i Andreas’ stue. Den ene er en Stradivarius – en gave, et arvestykke, fra en god ven. De to smukke og velplejede instrumenter hænger ved messingtallene fra Tømmerby Kirkes gamle nummertavler. Et minde om Andreas’ tid som kirkesanger. I årene 1969-82 delte han denne opgave med Ellen Amtoft Gregersen.

Efter de fem måneders ophold som tuberkulosepatient på Silkeborg Sanatorium kom Andreas Strandridder i snedkerlære hos Winther på Klim Møbelfabrik og arbejdede derefter en tid som svend hos Frøkjær Knudsen i Thisted. Senere blev Frøkjær møbelhandler og aftager af Andreas’ produktion af møbler fra eget værksted. Også et ophold på Ollerup Håndværkerskole fik Andreas tid til i de unge år.

I 1943 købte han sin barndoms friskole i Tømmerby til en pris af 1.000 kroner. Der var ikke længere tilstrækkeligt med børn til at holde skolen i gang. Den beskedne skolebygning stod på lejet grund, som også kostede 1.000 kroner at erhverve. Så det var en stor udskrivning for en snedkersvend efter datidens forhold. På dette tidspunkt var Andreas forlovet med Elna Pedersen fra Skaarup i Øsløs. Hun var udlært dameskrædder og havde systue i tilknytning til manufakturhandler Anna Bjerregaard Petersens butik i Frøstrup.

I løbet af sommeren 1943 byggede Andreas beboelse lige syd for friskolen, og selve skolebygningen blev omdannet til snedkerværksted. 15. oktober samme år blev Elna og Andreas gift.

Elna døde i foråret 1990. Andreas fortæller, at hun gennem de travle år i den mellemliggende tid var en stor hjælp og støtte for ham. Foruden at passe hus og have punktligt hjalp hun ham meget på værkstedet. Desuden malede og dekorerede hun en del af Andreas’ ting – for eksempel syborde, amagerhylder og madtejner – og indimellem fandt hun tid til at sy for fremmede.

I tidens løb blev den gamle friskole udvidet mod både øst og vest, og der blev sat en ekstra etage på, så bygningen efterhånden rummede både værksted og udstilling. Her har Andreas blandt meget andet fremstillet mange skriveborde i forskellig udformning og størrelse til salg gennem møbelhandlere over hele landet. Handelsrejsende formidlede salget af de seriefremstillede møbler.

Gennem årene oplærte han flere unge fra lokalområdet i snedkerfaget. Heriblandt sit eneste barn, sønnen Knud Erik Strandridder, som senere etablerede og drev sin egen møbelfabrik i Christiansfeld. Den er dog afhændet nu. Også Knud Erik bærer genetiske anlæg i sig for at arbejde med træ og spille musik efter gehør. Andreas lærte sig selv at spille på savblad, og netop det beskæftiger Knud Erik sig også med.

Da sønnen omkring 20-års alderen rejste hjemmefra, investerede Andreas i en harmonika og lærte sig at spille på den. Dette instrument har han spillet meget på siden da til glæde for rigtig mange mennesker. Det betyder dog ikke, at violinerne blot hænger på væggen i stuen. Begge dele betjener han stadig legende let – og efter gehør – til fællessang ved møder og arrangementer i missionshuse især, men også ved sangaftener på plejehjemmet Trye i Frøstrup samt private fester og sammenkomster.

I en lang årrække udgjorde Andreas Strandridder og Poul Søndergaard en sang- og musikduo ved møder og lignende, og efter Poul Søndergaards død indtog Kristian Smærup hans plads. Kristian Smærup er nu også chauffør for Andreas.
Hjemme i sit private lydstudie – nemlig husets køkken – har Andreas gennem årene indsunget og indspillet en snes kassettebånd, og på den måde er mange af de gamle åndelige sange og salmer nået ud til mange, især ældre, mennesker til stor glæde og opmuntring.

Samtidig med fremstillingen af møbler hjemme i værkstedet fungerede Andreas Strandridder også i en hel del år som egnens bedemand, der solgte kister og kørte med dem i sin hvide Volvo stationcar fra 1970’erne. Bilen står i øvrigt stadig i garagen med de originale sorte nummerplader, men Andreas kører ikke længere selv i den. Det satte hans svigtende syn en stopper for, da han var sidst i 80’erne. Han er opereret for grå stær på begge øjne, og nu breder forkalkningen sig i øjnene, fortæller han.

De seneste år har han især fremstillet fugle i træ på sit værksted, hvor der er en imponerende samling af fugle af forskellige arter og størrelser. Naturligvis har han også kopieret Frøstrups vartegn – storken – og på krotaget i minilandsbyen knejser et storkepar fra Andreas’ hånd som et hyggeligt minde om, hvordan der var i byen engang.

Trods den udbredte forkalkning af synet, er der stadig et glimt i øjet på Andreas. På spørgsmålet om, hvor megen tid han bruger på fremstilling af disse fugle, lyder svaret: »Åh, a holder leet ijen. A vil da helst eet risiker å fo fowlinfluenza!«

For nogle år siden fandt Andreas på at lave legetøjsgeværer i træ med pinde som skyts og elastik som krudt til stor fornøjelse for mange børn. Geværerne er også blevet brugt som underholdning og indtægtskilde ved velgørende basarer, hvor der så måtte lægges en betaling for at få lov at skyde.

Selv om synet svækkes, og bilkørslen er lagt på hylden, færdes Andreas stadig på cykel for at købe de daglige fornødenheder i Frøstrup. Han er meget udadvendt og en trofast mødedeltager i Indre Missions sammenhænge. Desuden passer han troligt sit »kirkebænkeembede« de fleste søndage. I sommerhalvåret hænder det endda, at han cykler til gudstjeneste i Tømmerby Kirke, da han synes, det er meningsløst, at kirkebilen kun skal køre med ham. Også Elnas grav på Tømmerby Kirkegård cykler han ofte hen for at se til.

Andreas Strandridder er nu på vej til 92 år. Far, farfar, oldefar – en multikunstner, et multitalent på mange felter – som gennem et langt liv på en stilfærdig og beskeden måde har brugt sine vuggegaver og talenter til gavn og glæde for mange.

En hædersmand – et stykke levende historie midt i det pulserende liv anno 2007.

Fagborgen blev solgt i 2007, og bestyrelsen har bl.a. ønsket at bruge salgssummen på en bog som erindring om såvel foreningshuset som den store arbejdskamp, der førte til byggeriet. Endelig har man ønsket at få en bred beskrivelse af arbejderbevægelsens historie i Brovst og nærmeste omegn.

Bestyrelsen har derfor opfordret Arne Sloth Kristoffersen til at skrive denne bog, som er produceret i samarbejde med Fjerritslev Tryk og Bodilsen tekst & foto. Bogen udkom 1. juni 2010.

»Brovst som arbejderby er godt boghåndværk. Sammen med redaktør Bodilsen fra Fjerritslev har Kristoffersen lavet en rigt illustreret og overskuelig bog med et fortrinligt overblik i form af margentekster.

Billederne er faktisk et helt kapitel for sig selv – velvalgte i arkivet og suppleret op med nye fotos – blandt andet det smukke forsidebillede taget af Mattias Bodilsen.«

Anmeldelse af Brovst som arbejderby
Jesper Hansen, 2011 

Læs mere om Brovst som arbejderby her >

Læs mere om forfatteren her >

Vi har udført følgende opgaver på bogen

• Sparring med forfatter
• Tekstredigering
• Fotografering til omslag og indhold
• Kontakt til trykkeri samt korrekturlæsning

Lokalhistorisk Samvirke for Han Herred står for udgivelsen i samarbejde med Brovst Sparekasses Fond (Sparekassen Vendsyssel), Fjerritslev Tryk og Bodilsen tekst & foto.

»Årbøger er bestemt ikke alle skåret over samme læst. Han Herred Bogen er for det første en af de flotteste. Dernæst adskiller den sig fra andre årbøger ved at være sammensat af mange, kortere artikler. Denne begrænsningens kunst er en fordel.

Der er mange spændende og overkommelige artikler i denne rigt illustrerede udgave af årbogen, og netop de mange fotografier fortæller ofte mere end mange ord.«

Anmeldelse af Han Herred Bogen
Jens Henneberg, NORDJYSKE

Læs mere om Han Herred Bogen her >

Vi udfører følgende opgaver på bogen

• Manuskriptbestilling og -modtagelse
• Kontakt til redaktionsudvalg
• Tekstredigering
• Fotografering til omslag og artikler
• Kontakt til trykkeri samt korrekturlæsning
• Pr-arbejde
• Kontakt til salgsansvarlige

Magasinet udkommer til samtlige husstande i Fjerritslev, Brovst, Løgstør, Ranum, Frøstrup og Vesløs.

Læs seneste udgave af Magasinet Nord nederst på siden

Vi udfører følgende opgaver til Magasinet Nord

• Redaktion
• Journalistiske artikler
• Profil- og reportagefotos

Fjerritslev Gymnasium lægger vægt på nøgleordene Faglighed – Fællesskab – Fremtid og har med sine ca. 400 elever de allerbedste betingelser for at give eleverne et trygt og overskueligt studiemiljø, hvor næsten alle kender alle. Tilmed ligger gymnasiet i et naturskønt område med masser af muligheder for udfoldelse i frisk luft.

Med et par års mellemrum har Fjerritslev Gymnasium i samarbejde med NORDJYSKE Medier Jammerbugt udsendt en profilavis, som fortæller om viften af studieretninger og de mange supplerende tilbud, som alt sammen skal medvirke til, at samtlige elever får det optimale udbytte af de to eller tre års gang på skolen.

Vi har udført følgende opgaver på profilaviserne

• Deltagelse i redaktionsmøder
• Interviews med elever og medarbejdere
• Portræt- og reportagefotografering
• Udarbejdelse, redigering og korrekturlæsning af tekst
• Kontakt til trykkeri i produktionsfasen

Vi har udført følgende opgaver til plancheudstillingen

• Deltagelse i planlægningsmøder
• Udarbejdelse af idéoplæg og færdig tekst
• Fotografering af faciliteter, forretninger og seværdigheder i Amtoft og på det øvrige Hannæs
• Kontakt til lokalarkiv mfl. for indhentning af gamle billeder og faktaoplysninger
• Udarbejdelse af layout og færdig grafisk opsætning
• Kontakt til skiltefirma

Danmark har været lykkeligt forskånet for revolutioner. Da guillotinen arbejdede i Paris, havde vi netop afviklet det forhadte stavnsbånd. Få måneder efter februarrevolutionerne i Tyskland og Frankrig blev demokratiet indført i Danmark – ganske fredeligt.

Men i foråret 1441 – netop da Kristoffer af Bayern (ham med snabelskoene!) var blevet hyldet til konge – brød et bondeoprør løs i Han Herred, og det blev grundigt nedkæmpet efter ét af danmarkshistoriens blodigste slag. Slaget ved Sankt Jørgens Bjerg er ikke omtalt i historiebøgerne, men det har sat sig spor i lokalområdet.

Kunstmaleren og illustratoren Poul Eje er født og opvokset i Fjerritslev, og han har siden sin barndom været optaget af disse grusomme begivenheder, som han nu har nedfældet i en serie blyantstegninger – 40 i alt – og forfatteren Ejgil Bodilsen har digtet på de historiske begivenheder. Sammen har de skabt en smuk, men dyster beretning om Slaget ved Sankt Jørgens Bjerg.

Poul Ejes værker plejer at sprudle af underfundighed, men hans tegninger til bogen er ganske blottet for humor. Der var da heller ikke meget at grine ad. Man skal nok kende en hel del til middelalderen for at kunne påskønne den research, der ligger bag tegningerne.

Også Ejgil Bodilsens fortællestil er værd at bemærke. Han kunne have udpenslet dette skrækscenarium med mange blodige detaljer, men han har valgt at underdrive grusomhederne (ligesom H.C. Andersen i »Fyrtøjet«: Så huggede soldaten hovedet af hende. Der lå hun!).

Da historien udspiller sig i middelalderen, har han naturligvis ikke kunnet skrive på moderne dansk. Med risiko for at tabe de læsere, som ikke forstår de gammeldags ord og vendinger, har han skruet sproget 150 år tilbage, men resultatet er et stille blomstrende, varieret og nærmest lyrisk sprog. Man læser som bekendt med ørerne, og for mig har det været vellyd til sidste side.

Næstved, juni 2005
Finn Krausmann, talepædagog

I værkstedet arbejder en håndfuld håndværkere på at genskabe stationsbyen Frøstrup i miniformat i årene efter 1904, hvor Thisted-Fjerritslev Jernbane blev anlagt. Efterhånden som husene bliver færdige, flyttes de til “Frøstrup Minilandsby” i Søndergade 36. Målet er 80 huse i scala 1:10, herunder naturligvis stationsbygning, købmandsgård, kro og byens berømte storkerede.

Fløjen ud mod gaden rummer lokalhistorisk arkiv og museum, der er åbent hver lørdag og ellers efter aftale. Desuden er Kirkevej 13 medborgerhus og hjemsted for mange forskellige møder, kurser m.v.

Læs mere om Frøstrup Minilandsby her >

Foto: Mattias Bodilsen
Musik: Portside Brian

I Thorup Strand ligger Skandinaviens største kystlandingsplads, hvor der året rundt landes frisk fisk fra Jammerbugten direkte på stranden og i Slettestrand er der opført et nyt bådeværft, hvor bådebygger Peter Madsbøll og hans hjælpere bygger klinkbyggede havbåde efter de gamle, solide principper.

I Han Herred får du autentiske og helt specielle oplevelser, som du ikke finder andre steder i landet.

Læs mere om Han Herred Havbåde her >

Denne billedhistorie er optaget i 2007-2008 hvor Peter Madsbøll byggede havbåden Elbo i den gamle redningsstation i Slettestrand.

Foto: Mattias Bodilsen

Et Tankested er et særligt udvalgt sted i kommunens smukke natur, hvor du får en god oplevelse, der giver et indtryk til rejsen, en smuk udsigt for øjet, en indre fred for sjælen og et godt sted at dele med sig selv eller andre. Et Tankested bidrager med andre ord til ro og balance.

De 18 naturskønne lokaliteter er udvalgt af Jammerbugt Turistbureau i samarbejde med kommunens borgere.

Foto: Mattias Bodilsen
Musik: cjbrough – Dreaming